I den tredje mellemøstkrig i juni 1967 besatte Israel hele Golanhøjderne. Men i den fjerde mellemøstkrig angreb den syriske hær Golanhøjderne, og i efterkrigsarrangementerne i 1974 kontrollerede Syrien en smal stribe land langs den syriske side af Golanhøjderne, inklusive toppen af Hermonbjerget, mens Israel kontrollerede Hermonbjergets vestlige og sydlige skråninger. Denne situation varede indtil den syriske omvæltning den 8. december. I 1981 vedtog det israelske parlament et lovforslag, der erklærede Golanhøjderne som israelsk territorium, men intet land i verden anerkendte det. I marts 2019 anerkendte den daværende amerikanske præsident Trump Israels suverænitet over Golanhøjderne, hvilket vakte udbredt opmærksomhed og kontrovers i det internationale samfund.
Denne gang sendte Israel tropper for at besætte Golanhøjdernes bufferzone, som tidligere var kontrolleret af Syrien, og besluttede straks at fordoble Golanhøjdernes befolkning. Hovedhensigten var at udnytte den interne krise i Syrien til at skabe et fait accompli og i sidste ende nå målet om fuldstændigt at annektere Golanhøjderne. Det israelske militærs skridt er blevet bredt fordømt, også af arabiske lande. USA måtte også træde frem for at forsvare Israel og hævde, at Israels handlinger kun var midlertidige forebyggende foranstaltninger. Men Israels træk har skabt nye vanskelige faktorer for Syrien, som er under enorme forandringer, og for det fremtidige forhold mellem Syrien og Israel.
